Et dugfriskt indlæg herfra. Så dugfriskt som det nu kan blive efter næsten et døgns rejse og kun få timers søvn. Hele grunden til den lange rejse og underskuddet af søvn skyldes at jeg for et par dage siden kom hjem efter at have udført frivilligt arbejde i udlandet. Jeg havde lovet mig selv at skrible mine oplevelser og erfaringer ned. Helt klart til mig selv og mine egne minder, men i den grad også til andre som kunne overveje det samme.
Det er skræmmende at rejse alene. Gør det!
Ja, hele tanken om at rejse alene langt væk, er ret skræmmende. Heldigvis er det langt fra så slemt når du står i det. Helt bestemt var det hårdt at sige farvel til mine forældre i lufthavnen. Omvendt var det også en fed følelse at vide at man skulle ud og udføre frivilligt arbejde i udlandet. Noget der kunne give mig både erfaring, nye venskaber, en fed oplevelse og noget til mit CV. Selvom du nu selv skal navigiere rundt i fremmede lufthavne og kommunikere med taxa chauffører som ikke kan to ord sammenhængende engelsk, så er du heldigvis ikke helt alene.
Jeg havde fået hele min tur arrangeret gennem en organisation, hvilket var en kæmpe tryghed for mig. De hjalp mig både med at finde et sted at bo samt flybilletter og forsikringer. Desuden sørgede de for at der var andre unge i samme båd. Så hvis andre unge har valgt frivilligt arbejde i udlandet lige som dig, så er der altså chance for at møde dem. Hvis det ikke lige er frivilligt arbejde i udlandet du søger, så er der også mage andre former for rejser at tage på. Det kan en organisation også hjælpe med.
Undervis, bliv au-pair eller tag en praktik
Der er faktisk ganske mange muligheder for sjove, anderledes og udviklende udlandsophold. Jeg selv tog til Afrika og underviste børn i engelsk og volley. Jeg har egentlig aldrig været en af de bedste til engelsk, men det at undervise, lærte jeg selv en hel del af. At skulle lære børn i alderen 8-11 år, engelske ord og sætninger via tegn til tale, er en kæmpe udfordring, men både de og jeg lærte faktisk en helt masse af det.
Desuden fik jeg lov at undervise nogle børn i volley, da jeg selv har spillet det i en del år, og derfor havde en god portion erfaring at kunne give videre. Det var en virkelig fed følelse at starte et volley hold op, og så efter tre måneder, ende med at der er så mange hold, at de kunne tage ud og spille turneringer mod hinanden. Jeg er i hvert fald stolt af at have lært andre noget gennem frivilligt arbejde i udlandet. Det kan jeg helt sikkert tage med mig videre, når jeg snart skal til at søge jobs.